Om Nordic Easy Chair

Nordic Easy Chair AS er det fælles navn for de tre nordiske møbelproducenter Sömo A/S, Möbelteam AB og New Balance A/S, der den 1. januar 2008 blev samlet i ét selskab i den nordjyske by Aars.

Nordiske rødder

De tre selskaber har alle deres rødder i Skandinavien, hvilket også afspejles i sortimenterne, der nu føres samlet videre under ét firmanavn.

Tidssvarende og komfortable møbler inddelt i modelserier udgør kernen i det samlede sortiment, der med fokus på skandinavisk design, solidt håndværk og det rigtige forhold mellem pris og kvalitet opfylder ønsket om fleksible og anvendelige møbler for alle målgrupper.

Kvalitet og erfaring

Med de tre selskabers sortimenter samlet under én hat, kombineres mere end 35 års erfaring indenfor produktion af polstermøbler med spændende nytænkning, der lever op til nutidens krav om øget effektivitet, fleksibilitet og konkurrencedygtighed.

Således kan Nordic Easy Chair tilbyde markedets bredeste sortiment, der i dag spænder over alt lige fra moderne designserier i skandinavisk træ med moderne tekstiler til traditionelle læne- og hvilestole samt sofaer betrukket med læder eller stof.

Dermed er det blevet enklere end nogensinde før at samle alle indkøb af polstermøbler ét sted.